Lately
– drømmer om at besøge Bispebjerg kirkegård med en himmel af smukke kirsebær træer
– har ryddet op i neglelak “skuffen” – pyh det var lidt hårdt! –
– har hængt planter op i loftet – se min DIY guide HER –
– har sprayet med Batiste tørshampoo i hele håret –
– har spist skyr med hjemmelavet granola –
Det er blevet søndag og dermed også tid til, at reflektere over ugens løb. Det har sørme været en god uge, men også en uge, der er fløjet afsted. Jeg kan slet ikke forstå, at vi allerede er ved søndag og en ny uge starter i morgen.
Ugen har bestået af op- og nedture.. Men mest opture, selvom en vis opgave har trukket tænder ud, men nu begynder jeg så småt, at kunne se et lys for enden. Derudover har den stået meget på arbejde og i fredags tillod jeg mig, at tage en fri aften. Hvilket har vist sig, at være tiltrængt. Bare en aften, hvor jeg absolut slapper af og computeren blev gemt langt væk. Det tror jeg er ganske sundt :-)
Den næste uge bringer på endnu en god én af slagsen. Jeg skal have færdiggjort min opgave, arbejde og så venter der en hyggelig weekend i det københavnske, hvilket jeg glæder mig meget til! Jeg krydser dog fingre for solskinvejr, da jeg godt kunne tænke mig at opleve Bispebjerg Kirkegård. Jeg vil gerne se kirsebærtræerne, der er sprunget ud og ikke mindst nyde den smukke himmel af lyserødt skær. Men jeg har ladet mig fortælle, at bladene er faldet af og “blomstringen” er ovre. Så nu håber jeg bare, at der er lidt lyserødt tilbage ;-)
Jeg vil smutte. Jeg skal hjælpe min lillesøster og hendes familie med at flytte. De skal flytte i hus i dag, hvilket er ret stort! Så det glæder jeg mig til!
Kan I have en dejlig søndag <3
Klem Henriette
God søndag og god flytte dag :)