Film: Carol

Film: Carol

carol

I fredags var jeg i biffen for at se den famøse film Carol med bla. Cate Blanchett i hovedrollen. En vidunderlig skuespillerinde som også tidligere er kendt fra Ringenes Herre filmene, The Gift og The Aviator, bare for at nævne nogle stykker.

Nå nu til filmen. Selve traileren ligger op til en spændende handling og man får allerede et tip om at filmen handler om kærlighed.

En dag træder Carol (Cate Blanchett) ind i et stor magasin og møder ekspedienten Therese (Rooney Mara) og ved et uheld glemmer hun et par handsker i butikken. Therese opsøger kontakten til Carol og bliver inviteret hjem til Carol, som en tak for hjælpen. Derefter udløser der sig en frustration og spænding imellem de to damer.

carol_1_embed

Carol er gift og har en lille datter, men er på vej til at blive skilt under skandaløse forhold. Hendes mand nægter at give slip på hende, og da modstanden bliver for hård, beslutter Carol sig for at invitere den unge Therese med på et road trip. Det bliver starten på et stormbrusende kærlighedsforhold, der har alle odds imod sig i en tid fuld af fordomme og forkvaklede regler. Følelser mellem to kvinder var nemlig ilde set.

Man følger hvilke problemer disse fordomme kan udløse og hvordan følelser kan blive vækket til live. Og så tør jeg altså ikke at røbe ret meget mere ;-)

Selvom jeg synes at filmen var ret lang og man ikke helt præcis kom i dybden med følelserne og at man ikke fik muligheden for at lære, begge kvindelige roller i filmen, bedre at kende, så vil jeg nu alligevel anbefale jer at se den :-)

Hvis man hører lidt til de sarte sjæle, så vil jeg anbefale at man tager et tørklæde eller sågar en pude med i biffen, da der vil blive vist nogen nøgenhed i filmen. Nu er I i hvert fald informeret ;-)

maxresdefault

\"follow
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Film: Carol