NEM KARAMELISERET BLOMMEKAGE

Det slog mig den anden dag, at det er en evighed siden at jeg sidst har delt en opskrift her på bloggen. Tænk, at opskrifterne nær var gået i glemmebogen! Men der har jo været en del andet såsom graviditeten og en fødslen oveni – så jeg er vel lidt undskyldt, ikke? ;-)

Men nu hvor det er søndag og vejret er trist og efterårsagtig, så findes der altså ikke noget mere hyggeligt end at hoppe i køkkenet og bage! Eller er det bare mig, der har det sådan? :-) Uanset, så fik jeg altså lige lyst til at dele denne lækre og svampede blommekage – som jo er helt aktuelt nu hvor de er i sæson :-)

Vi er stadigvæk alene hjemme, cykelrytteren og jeg, så jeg må drømme mig til duften af hjemmebag og håber at jeg snart får muligheden for at smutte i køkkenet og bage igen :-)

God søndag <3

KARAMELISERET BLOMMEKAGE

Du skal bruge:

Dej

  • 125 g smør
  • 150 g flormelis
  • 2 store æg, delt i blommer og hvider
  • 200 g hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • lidt salt
  • 2 1/2 dl mælk
  • 1 spsk. flormelis
  • 400 g modne blommer
  • smør til formen

Sirup

  • 50 g smør
  • 125 g rørsukker
  • 1/2 dl vand

Tænd ovnen til 200 grader ved varmluft. Løsn ringen på springformen, og dæk bunden med et stykke bagepapir. Sæt ringen ned over, og luk formen til. Klip det overskydende bagepapir af. Smør formens sider med smør, og stil den til side.

Rør smør og flormelis meget blødt, og tilsæt derefter æggeblommer. Sigt hvedemel, bagepulver og salt sammen. Vend hurtigt med et piskeris, ad tre gange og skiftevis, mælk og melblandingen i smørret. Pisk æggehviderne stive med 1 spsk. flormelis. Vend forsigtigt de piskede æggehvider i dejen ad to omgange – første omgang lidt hurtigere end anden omgang – så dejen lige får lov til at optage lidt af skummet, inden du vender resten i.

Skyl, tør, og halver blommerne, og befri dem for stenene. Smelt smør i en pande, og brun det let. Tilsæt rørsukker og vand. Pisk blandingen, til sukkeret er smeltet.

Fordel halvdelen af siruppen i springformen. Læg dernæst blommerne i et pænt mønster med skærefladen nedad, og hæld resten af siruppen over. Fordel dejen i formen, og lad kagen bage i ca. 25 minutter. Eller til kagen er gyldenbrun, og gennembagt. Tag kagen ud, og lad den køle lidt af, så siruppen sætter sig lidt. Vend forsigtigt kagen ud på et fad, hvis kanter er høje nok til, at siruppen ikke løber sin vej. Spis kagen lun – gerne med en god is eller creme fraiche.
Inden servering sigtede jeg lidt flormelis på toppen af kagen, for at give lidt sødme.

Velbekomme :-)

ALENE HJEMME MED BABY

Skjorte: HER// 

Vi har netop sagt farvel til Hr. Skov, som rejser til Barcelona i aften og skal tilbringe hele weekenden derovre. Altså er jeg alene hjemme med baby. Selvom jeg mere eller mindre er alene hjemme med baby hver dag, så er det alligevel anderledes at skulle være alene hjemme en HEL weekend!
Jeg er lidt spændt på, hvordan det bliver, nu hvor jeg er helt alene og ikke ligefrem bliver afløst om aftenen.
Jeg har været lidt ramt i denne uge, da jeg forleden dag blev syg. Og helt ærligt, ikke? Det er virkelig ikke rart at være syg, når man samtidig skal kunne passe sin baby. Heldigvis kom min søster forbi i et par timer, så jeg kunne få hvilet mig og være frisk til, at kunne passe cykelrytteren resten af dagen. Virkelig guld værd!!
Jeg har det meget bedre nu og kan mærke at min snue så småt er væk igen. Så nu burde jeg være klar til weekenden.

Heldigvis har jeg fået handlet ind og forberedt en masse herhjemme, så jeg faktisk ikke skal andet, end at bruge tid på at nusse og kysse på cykelrytteren. Og han er altså sjov ham cykelrytteren. Han er for alvor begyndt at smile og jeg fornemmer et lille grin indimellem. Det er nok noget af den vildeste bekræftelse at få som mor. Tænk, at jeg kan kommunikere med vores lille baby og velviden om at han har det godt og er tilpas! Det er vildt sjovt og jeg tager mig selv i at fælde en tårer indimellem, fordi det simpelthen er noget af det sødeste! Så selvom jeg godt ved, at det bliver nogle hårde dage at skulle være alene med ham 24 timer i døgnet, så glæder jeg mig nu også til at dele alt mit overskud sammen med ham <3

Må I få en dejlig weekend <3

FØRSTE GANG I BYEN UDEN BABY

Kjole: HER//

I lørdags havde jeg en dinnerdate med nogle søde veninder. Da 2 af mine veninder har små babyer, var det “tilladt” at medbringe sin baby til selskabet. Jeg vendte og drejede beslutningen inde i mit hoved – skal jeg tage min baby med? Eller skal jeg tage alene afsted? Jeg bestemte mig for det sidste, da jeg kunne mærke at jeg havde brug for at deltage i aften uden at skulle være afhængig af min egen baby. Og jeg ville nok alligevel ikke føle mig 100 % tilstede, hvis baby nu ikke sov hele aftenen.
Så jeg udnyttede lige situationen, at Hr. Skov var hjemme og kunne passe på ham. Hvad var det værste der kunne ske? Jeg bor alligevel kun 5 min. fra min veninde, så jeg ville jo have muligheden for at smutte hurtigt hjem, hvis der nu skete noget. Jeg tror faktisk mere, at det var mig der var nervøs end baby ;-)

Jeg kunne mærke at jeg havde glædet mig til at komme ud. At kunne tage makeup på, et lille smule parfume og ikke mindst have løst hår og give håret luft for barsels knolden ;-) Altsammen imens Hr. Skov lyttede efter baby. Da jeg gik ud af døren og startede bilen, følte jeg at jeg havde glemt noget. Jeg dobbelt tjekkede at jeg nu havde alle mine ting. Jeg sågar tjekkede om jeg havde en bilnøgle med, selvom jeg kort tid forinden havde tændt bilen – åh gud hej ammehjerne ;-)
Men da jeg kørte hjemmefra følte jeg allerede en mærkelig følelse. Jeg manglede min baby.
Det er mærkeligt. Jeg har aldrig rigtig forstået de mødre, som savner deres babyer, når de er ude i et par timer. Det er jo blot et par timer og deres baby har det jo sikkert helt fint, så de skulle jo bare nyde “friheden”, men nu forstår jeg jo det fuldstændig ;-)

Og det er jo ikke første gang jeg har været ude uden baby. Vi har dog prøvet et par gange, hvor Hr. Skov har haft fri, at jeg lige har kørt ind til byen for at ordne nogle ærinder, hente pakker osv. Og hvis jeg lige skulle handle ind til ugen, da jeg stadigvæk er lidt begrænset i forhold til kejsersnittet. Og så havde jeg selvfølgelig lige min alene aften – som varede et par timer ;-) Men denne gang var det jo anderledes, da det drejede sig om en hel aften.

Jeg hyggede mig med mine veninder og havde tid og overskud til at se og holde deres babyer. Og der var tid til voksensnak og livet udenfor boblen herhjemme. Der blev drukket et glas vin og nydt selskabet med veninderne. Det var virkelig rart! Dog er der jo en ulempe ved at tage afsted uden baby. For jeg kunne mærke at jeg ikke havde pumpet ud eller ammet i nogle timer, så jeg begyndte at få ømhed, så efter 4 timer måtte jeg kaste håndklædet i ringen og køre hjem. men hey 4 timer med vin, mad og sludder med veninderne – det var SÅ rart! Og det gode ved, at vores baby er på flaske, er jo netop at jeg har mulighed for at komme lidt ud, uden baby og samtidig få lidt luft :-)

Der går lige lidt tid, før jeg skal undvære ham i flere timer igen, men jeg tror faktisk at det er vigtigt at huske sig selv i det her barsels halløj. Huske at være mor, men også huske at være sig selv. Jeg er i hvert fald ikke skræmt ved ideen om at tage ud igen. Men lige nu nyder jeg lige babyens selskab ;-)

Har I mon prøvet at være afsted uden jeres babyer? Og hvordan gik det? Eller hvordan er jeres mening og tanker om at tage afsted uden baby? :-)

TUSIND TAK

Hold nu op.. Jeg har altså de mest rare og sødeste læsere! Hvad enten det er babyvending, kejsersnit eller problemer med amningen, så har I altså støttet og vist en kæmpe opbakning! I aner ikke hvor rørt jeg bliver, når I deler jeres historier, giver mig digitale high fives eller blot læser med i smug. Mine hormoner spiller mig selvfølgelig også et puds i øjeblikket – men det varmer altså, at man som blogger, kan dele sine personlige blogindlæg med jer og I bare tager så godt imod det. Jeg bliver altid lidt nervøs inden jeg trykker udgiv på de her personlige blogindlæg. For hvad nu hvis jeg blotter for meget af mig selv? Eller hvad nu hvis I synes jeg blot sidder og ynker over mit liv? Men gang på gang – så viser I jo bare, at bloggen her, er ikke kun til for min skyld – men ligeså meget for læserens skyld.
Vi er jo allesammen bare mennesker og i dette tilfælde blot mødre. Og hvorfor skal vi gemme os hjemme i barsels boblen med vores tanker og følelser? Hvorfor skal alt udadtil se perfekt ud, hvis vi alligevel render os med sarte tanker om graviditet, amning eller tvivl om vi nu gør det godt nok som mor? Jeg elsker virkelig, at vi har fået åbnet op for emnerne og I flittigt deltager i debatten :-)

Jeg kan bare mærke, at jeg har brug for at råbe et høj TAK til alle jer, der læser med og ikke er blevet skræmt om, at bloggen mere eller mindre har taget en drejning på livet som mor. Det er så rart at I fortsat følger med :-)

 

MOMMY MONDAY: BABY VÆGT

I tog virkelig godt imod sidste uges Mommy Monday og ikke mindst mit blogindlæg omkring amning. Så derfor tænkte jeg at det var oplagt at fortsætte ;-) Og ikke mindst besvare et af de nye spørgsmål. Nemlig en fortsættelse på det der med amning. For nogle af jer kunne nemlig læse mellem linjerne, at vores baby var “født sulten” og var en anelse lille ved fødslen.

Jeg må indrømme, at jeg blev lidt skræmt, da jeg fik hans baby vægt at vide. 2450 gram. Det lyder jo ikke af meget, vel? Og specielt efter jeg blev scannet flere gange under de forskellige vendingsforsøg 3 uger tidligere, blev han jo skønnet til at veje 2500 gram. Så vi havde jo selv en ide om at han var lille, men at han nok ville veje omkring 3000-3200 gram.
Jeg kunne mærke at der sneg sig en lille dårlig samvittighed frem i mig. Havde jeg mon gjort noget forkert? Havde jeg ikke spist nok under graviditeten? Sidstnævnte ramte mig i særdeleshed, da jeg jo døjede lidt med aftenkvalme under graviditeten, hvilket medførte at jeg ikke spise særlig meget om aftenen. Men da jeg fik min lille baby i armene, så pakkede jeg min dårlige samvittighed væk. For i det øjeblik var det vigtigste, at min søn var uskadt og at han var sulten. Så vi skulle blot skynde os at give ham noget mad, som han heldigvis tog godt imod fra starten af. Derved var han jo født sulten – heldigvis ;-)

Der er ingen forklaring på, hvorfor vores baby var så lille ved fødslen. Han var blot sin egen størrelse og han er jo heldigvis sund og rask – det er jo det vigtigste.
Min dårlige samvittighed er væk og vores søn spiser over evne, så jeg har ikke noget at være bekymret for. Han har taget så fint på til alle vægtkontroller, og vejer nu som en “normal” nyfødt omkring 4000 gram :-)

Jeg har ingen bekymringer (udover de sædvanlige bekymringer, man nu har som mor) omkring hans vægt og han ser jo ud til at trives. Så dette er ikke et bekymrings blogindlæg, men mere en måde, så jeg kunne svare jer alle på de spørgsmål, der er blevet stillet omkring hans vægt :-)