Sommer tapas hos Kalejdoskop

Vi spoler lige tiden tilbage til 14 dage siden. C og jeg sad spændt i bilen og turen var på vej til Aalborg. Vi havde nemlig bestilt afbudsrejse fra Aalborg lufthavn til Tyrkiet, og vi skulle derfor flyve fra Aalborg lufthavn.

Da vi skulle flyve ved fem tiden, så ville vi køre i god tid og køre ind til selve Aalborg by og spise en hyggelig frokost. Vi kørte forbi Kalejdoskop, som jeg besøgte tilbage i september, da jeg var inviteret til pre-opening af butikken. (Læs mere HER)
Jeg har tidligere prøvet deres fantastiske brunch i deres pop-up restaurant Orangeriet, som er noget så hyggelig. Vi var derfor ret enige om at vi skulle prøve deres tapas, som bestod af en masse små retter og selvfølgelig en lækker dessert ;-)

Da det var en ret varm sommerdag, så var det skønt at kunne sidde i denne hyggelige resturanter og kigge ned på mennesker der badede sig i springvandet og skibe der kom sejlende ind i havnen.

Generelt er jeg helt vild med stilen derinde med bla. levende planter, hyggelige lys og en gennemført hyggelig stil, som hvis man havde holdt sin egen lille hjemme cafe.

Min date C ;-)

Retterne i vores sommertapas bestod bla. af en koldrøget laks, spinatsandwich, olivensnacks, sliders og den lækreste chokoladetærte.
Vi fik friskhøstet ribs, som var høstet dagen – de var noget så bitre og søde på samme tid! Faktisk er Orangeriet kendt for at købe deres råvarer fra de lokale landmænd i omegn. Det er faktisk noget jeg holder rigtig meget af, nemlig at handle lokalt, hvor man samtidig støtter op om de lokale landmænd og ikke mindst få de bedste råvarer. Jeg synes det er så betænksomt at tænke på bæredygtighed og hjælpsomhed.

Vi var super glade for besøget og kunne gå derfra med fyldte maver og glade smil!

Og nå ja, så var vi jo lige igennem butikken for at kigge på de fineste ting og muligvis snuse lidt inspiration til vores eget hjem ;-)

Jeg siger jer – den smager himmelsk!!!

?Vi var blevet inviteret af Kalejdoskop til frokost. Holdninger og meningerne er mine egne. 

6 gode sommeropskrifter

Sommer er lig med grill, lækre salater og saftige drikke. Selvom det har regnet meget de sidste par dage, så er jeg altså stadigvæk i sommerhumør. Og det kan jeg altså være længe endnu, skulle jeg hilse og sige ;-)

Jeg elsker sommeren og dens sæsonfrugte og råvarer. Man kan lave så lækkert mad i sommerperioden og det meste er faktisk ret nemt at lave. Vi grillede en aften (læs mere HER) hvor vi havde valgt lidt af hvert fra årstiden. Men vi stopper slet ikke her, jeg har nemlig fundet 6 lækre sommerretter, som jeg til hver en tid ville lave. Faktisk gemmer der mange flere opskrifter i mit opskriftsindeks, hvis du klikker på OPSKRIFTER i menufeltet :-)

Derudover kan du også trykke på FORSIDE i menufeltet, så du kan altid kan se det nyeste indlæg på bloggen, smart ikke? 

RECIPE: Regnbue salat

Retten som jeg kan spise om og om igen. Frokost som aftensmad. Faktisk er den virkelig også madpakke venlig. Jeg taler selvfølgelig om regnbue salaten, som virkelig er et hit herhjemme!

Salaten er nem og tager ikke lang forberedelsestid. Og så er det bedste jo, at man helt selv kan vælge sine yndlings ingredienser at putte i salaten. Så længe den er fyldt med lækre farver og er indbydende, så er alt tilladt!

Denne regnbue salat er i selskab med citronkylling og bacon-asparges – hvilket er et godt tilbehør, hvis man ikke er den store salatspiser ;-) Nødder og kerner er også meget velkomne og måske en lille vinaigrette?

Opskriften finder du herunder.

Du skal bruge:

Til 2 personer.

  • 1 håndfuld rød peber (vælg den farve du bedst kan lide)
  • 1 håndfuld søde cherry tomater.
  • 1 kvart agurk
  • 1 håndfuld edamamebønner
  • 1 kvart broccoli buketter.
  • 2 kyllingefileter
  • 6 grønne asparges
  • 6 skiver bacon
  • Lidt olie
  • Salt og peber
  • ½ citron
  • Krydderurter (vi brugte rosmarin, paprika og koriander

Start med at lægge kyllingerne på et fad. Krydr dem med lækre krydderurter efter din smag. Skær citronen i skiver. Læg 2 skiver til side. Resten af citronerne presser du udover kyllingerne. Læg de sidste 2 skiver på kyllingerne.

Skyld asparges og vikl baconstykker rundt dem. Placer dem sammen med kyllingen i det ildfastefad. Rist dem i ovnen i 20 minutter ved 200 grader.

Skær tomater, agurk og rød peberfrugter i skiver. Brug frosne eller friske edamamebønner og kog dem ganske let i 1 min. Kog derefter små buketter af broccoli i 2 min. Tilsæt gerne lidt salt.

Tag kyllingefadet ud af ovnen og pynt dem på tallerken. Tilsæt derefter alle grøntsagerne, så der danner sig en regnbuefarve af forskellige grøntsager. Tilsæt gerne lidt chilimayo (opskrifter HER) eller en vinaigrette (opskrift HER).

Velbekomme! :-)

15 sunde snacks på farten

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg ELSKER snacks! Jeg kunne spise det døgnet rundt! Og det er jo vigtigt med små mellemmåltider ikke? ;-)

Men hvad skal man lige spise? Og hvad ville være godt at tage med på farten?

Vi smutter i sommerhus i et par dage, om 2 uger og jeg kan allerede nu begynde at planlægge lidt, hvad vi skal have af snacks med i bilen ;-) Man er vel forberedt!

Jeg har derfor fundet frem til 15 lækre snacks til både bilturen, sommeraftenerne og til den hurtige som er på farten. Se med nedenfor og kom gerne med jeres input til gode snacks :-)

Til bilturen skal det gerne være ret simpelt og gerne noget man kan spise med en hånd. Derudover skal det også være noget hurtigt, som ikke tager ret lang tid at spise. Til aften snacks, har man næsten altid lyst til noget sødt. Derfor er der rig af muligheder hvad du skal lave af snacks.

  • Nødder og chips.
  • Dronningmandler eller lakrids (opskrift HER) er altid gode at have med!
  • Saltstænger
  • 1 müslibar eller figenstænger
  • Frugt – gerne æbler i både eller grøntsagsstænger (agurk eller gulerødder)
  • Lækre og sunde bananmuffins, som I kan spise til dessert – se opskrift HER.
  • Mini-tærter med f.eks skinke og porrer eller chorizo.
  • Morgenmad to go – se opskrift HER.
  • Søde bær såsom blåbær, hindbær eller jordbær.
  • Overnight chia grød – se opskrift HER.
  • Sukkerærter – super lækre og krummer ikke i bilen.
  • Ingefærjuice – som holder dig vågen og giver dig et ekstra skud af energi. (opskrift HER)
  • Nogle lækre glutenfrie boller – se opskrift HER.
  • Vandmelon som både kan klare tørsten og den lette sult.
  • De bedste peanutbutter cookies, som smager syndigt, men godt. Opskrift HER.

Nogle af disse snacks kræver lidt forberedelse dagen før, men ellers er alle snacks rimelig nemme og ligestil – så alle kan være med! :-)

Den sødeste chokoladekage

Efter at have siddet inde på kontoret det meste af dagen, så tog jeg ud et par timer for at træne og få lidt luft.

Indrømmet, jeg er lige kommet hjem fra træningen og gennemsøger lige nu køkkenet for sukker. Og nå ja, så kommer man til at kigge på gårsdagens opslag, (med lidt for meget savl og mundvand lige nu) hvor jeg lovede jer opskriften på den lækreste chokoladekage. Ahem… Er jeg den eneste der craver denne kage ret meget lige nu??

Egentlig er det det perfekte bagevejr, da det regner ret kraftigt her hos os lige nu, og der er bare noget hyggeligt, ved at bage når det regner udenfor. Eller er det bare mig? ;-)

Anyways – jeg må hellere få videregivet opskriften, inden jeg selv begynder at bage den! ;-)

Jeg kan desværre ikke tage æren for denne lækre chokoladekage – den er venligst udlånt af min søsters kollega, Charlotte. Så credit herfra til hende :-)

Kagen er bagt i fredags og da vi i lørdags var på besøg hos min søster, så smagte den stadigvæk nybagt! Så lækkert!

Du skal bruge:

  • 4.5 dl. Hvedemel
  • 5 dl. Sukker
  • 2 dl. Kakao
  • 2 tsk. Natron
  • 1 tsk. Bagepulver
  • 1 tsk. Salt
  • 1 tsk. Vanillesukker
  • 2 Æg
  • 2.5 dl. Kaffe færdiglavet
  • 2.5 dl .Mælk
  • 1.25 dl. Olie

Til chokolademoussen:

  • 5 dl. piskefløde
  • 2 dl. sukker
  • 1 dl. kakao
  • 1 tsk. vaniljesukker

Start med at tænde ovnen på 175 grader.

Bland først de tørre ingredienser sammen og derefter bland de våde ingredienser. Bland nu alle ingredienserne sammen. Pisk dejen på minimum hastighed i ca. 2 min. (dejen er meget tynd)

Kom bagepapir i en bradepande på ca. 30×40 cm. og hæld dejen i. Bag gerne kagen midt i ovnen i ca. 35-40 minutter.

Nu til chokolademoussen. Hæld fløden i en skål og tilsæt sukker, kakao og vanille. Pisk det sammen til en kraftig chokolademousse.

Når kagen er helt afkølet pyntes den med cremen og sættes i køleskabet i 1-2 døgn.
Kagen er god med en smule syrlige bær. Vi spiste lækre danske jordbær til – det fungerede rigtigt godt!

Velbekomme! :-)