VUGGESTUESTART OG FØLELSEN AF SVIGT

For 2 uger siden startede Christian i vuggestue. Jeg kunne mærke, at det var tid for os begge, at få lidt adskillelse. Misforstå mig ikke, jeg elsker min søn og jeg elsker de mange dejlige stunder vi har sammen, hvor vi begge lærer noget nyt hver gang.

Men jeg kan også mærke, at han keder sig. Pludselig er en dag med mor ret kedeligt og jeg kan ikke underholde på samme måde længere.
Derfor er jeg slet ikke i tvivl om at han er klar til vuggestue. Men er jeg klar til det?

Jeg må indrømme, at jeg har glædet mig til at få lidt tid for mig selv igen. At kunne slappe af, få sovet ud, blogge, rydde op og ud i huset og få styr på diverse ting, som ellers er blevet forsømt de sidste 10 måneder. Og jeg har nydt det i nogle dage. Jeg har fået styr på en masse ting og få clearet hovedet og sat flueben ved punkterne på mine To-do lister.
Og det har jeg kunne gøre, fordi jeg har følt en vis tryghed ved at aflevere mit barn i vuggestuen. For det er en god vuggestue, med et professionelt personale og jeg føler allerede nu, at vi har stablet et godt samarbejde på benene.

Men så har vi en morgen, som i dag, hvor Christian er ked af det, han vil ikke spise, vil ikke skiftes, vil ikke have tøj på og alt legetøj virker uinteressant. Faktisk virker ALT uinteressant, altså udover hans mor. Og jeg ved godt jo, at det er en naturlig reaktion på alt det opstart med vuggestue. Men jeg har det nu alligevel dårligt med, at jeg ikke kan gøre ham 100 % glad. Men jeg insisterer dog på, at han skal skiftes og have tøj på. Og at han godt kan lege lidt selv, imens jeg selv får iført mig noget tøj. Men den går ikke. Og jeg overvejer lidt, om jeg kan aflevere ham i vuggestuen iført nattøj, for det ville være det nemmeste valg. Meeeen mine natshorts er måske liiiiige lovlig for korte til at have på, ude i offentligheden ;-)

Vi kører op i vuggestuen og han smiler til pædagogerne og han rækker ud efter den ene. Da vi vinker farvel, begynder han at græde og vil med mig hjem. Ærlig talt, så overvejede jeg et kort sekund om jeg bare skulle snuppe ham med hjem igen. Men jeg prøver også at være stærk, da jeg jo ved at han kort tid efter jeg er gået, er okay igen.

MEN SÅ ramte reaktionen mig. Jeg tager mig selv i at gå ud af vuggestuen med tårer i øjnene. Faktisk når jeg kun lige ud i bilen, hvor tårerne triller ned af mine kinder. Hvad sker der?  Hvorfor reagerer jeg sådan? Christian har jo før grædt, hvis jeg har afleveret ham. Men hvorfor græder jeg nu?

Jeg kører hjem og da jeg når ind ad døren, får jeg en sms fra vuggestuen om at han er okay igen og stoppede med at græde, da jeg var gået. Og så er alt jo godt igen. Men hvorfor er jeg så stadigvæk ked af det?

Jeg er slet ikke i tvivl om at Christian er klar til vuggestue, men jeg må indrømme, at jeg nok ikke selv var så klar til det, som jeg havde regnet med. Og at det nok bare er trætheden, følelsen af ikke at gøre min søn 100 % glad og nok bare en dårlig morgen, som gav den voldsomme reaktion hos mig.

Nu snupper jeg lige 5 min for mig selv og så laver jeg en iskaffe og starter dagen stille og roligt. I morgen har jeg sikkert glemt humøret i dag, og så er alt sikkert godt igen :-)

RE-POST: MIN FØDSELSBERETNING – PLANLAGT KEJSERSNIT

I er mange der har spurgt ind til min fødselsberetning, og den har vist være svær at finde, så derfor reposter jeg den igen :-) 

Da jeg afslørede for jer, at vendingsforsøget ikke lykkedes for os og at vi skulle have planlagt kejsersnit, så var I SÅ søde at vise en massiv opbakning og støtte omkring valget af kejsersnittet. Så jeg tænkte at jeg ville dele min fødselsberetning i form af et kejsersnit.

Jeg må indrømme at jeg i starten havde det lidt svært med, at skulle have planlagt kejsersnit, hvilket jeg også har uddybet i det her blogindlæg. Men efter lidt tid til tænke over situationen, så besluttede jeg mig for at finde alle fordelene frem ved et planlagt kejsersnit. At vi kunne planlægge med Hr. Skovs arbejde, så de vidste præcis hvornår han ville holde barsel. Vi kunne få gjort alle de små ting herhjemme færdigt og ikke mindst få fyldt skuffer og skabe herhjemme med mad og snacks til de kommende barselsgæster – det har vist sig at være DEN BEDSTE IDE, så vi ikke har skulle skynde os ud at handle da vi kom hjem ;-)
Derudover kunne min lille planlægnings freak juble lidt af glæde over at jeg vidste hvornår vores lille cykelrytter ville komme til verden – så vi kunne glæde os endnu mere til hans ankomst :-)

Vi valgte at holde datoen hemmelig, så det kun var Hr. Skov og jeg der kendte datoen. Faktisk var det kun Hr. Skovs arbejde vi delte datoen med af hensyn til hans barsel. Vi kunne begge mærke, at vi havde brug for, at have ro på selve dagen og være i nuét og nyde tiden sammen, uden at skulle forholde sig til, at svare familie og venner omkring forløbet. Det var super rart og det var virkelig skønt, at kunne overraske hele familien med den gode nyhed. Det vil jeg klart anbefale til de af jer, der skal have planlagt kejsersnit. :-)

Nå, men d. 24. juli kl. 8 mødte vi op på sygehuset. Jeg havde ikke sovet så meget natten før, da jeg skulle op og spise kl. 2 om natten, da jeg skulle faste inden selve kejsersnittet. Efterfølgende kunne jeg selvfølgelig ikke sove, da jeg var så spændt og mine tanker kørte rundt i hovedet. Tænk sig, at jeg skulle møde vores søn dagen efter – HVEM KAN SOVE FRA DET? ;-)

Da vi mødte op på sygehuset, blev vi vist frem til vores barselsstue og hoppede i hospitalstøjet. Vi fik en super sød jordemoder på besøg, som lige ville gennemgå hele forløbet endnu engang, så vi var helt opdateret. Dog var der en lang ventetid på operationsstuen denne dag, så vi skulle forvente lidt ventetid. Vi brugte ventetiden på at blive scannet, for at være sikker på, at babyen fortsat lå med hovedet opad.

Kl. 10 kom jordemoderen forbi igen og meddelte, at vi nok skulle forvente yderligere ventetid, så vi forventede nok, at komme ind til operationsstuen kl. 13. Jeg kunne mærke at sulten nærmede sig. Af en pige, der nærmest vågner af sult tidligt om morgenen, så var det altså lidt hårde odds, at skulle faste i så lang tid. Jeg manglede lidt min morgenmad og formiddags snack ;-)

Kl. 12.45 helt uventet blev vi hentet af portøren, som førte os ned til operationsstuen. Jeg blev lidt chokeret over, at blive hentet så pludselig, at følelserne overvældede mig. Jeg var ikke nervøs for selve kejsersnittet – men jeg tror pludselig, at det gik op for mig, at inden for 1 time skulle jeg møde vores kommende søn og have ham i armene for første gang. Hr. Skov var virkelig en kæmpe støtte og trøstede mig på vejen derned.

 

Vi kom ind på operationsstuen og hele personalet var så søde – selv var jeg lidt overrasket over hvor mange mennesker, der egentlig er på operationsstuen under et kejsersnit. Men jeg følte mig virkelig i trygge hænder og hele personalet var top professionelle. Det tog lidt tid for dem, at bedøve mig, men da det endelig lykkedes, så tog det ellers fart på. Jeg blev lagt ned og fik sat et dække op.
Vi blev informeret om, at vi ikke skulle være bange, hvis vores søn ikke gav lyd fra sig, når han kom ud. Dette er helt normalt, da ikke alle babyer får foldet sine lunger ud ved første åndedræt.

Hr. Skov havde holdt mig i hånden under hele operationen og han var virkelig en god støtte og det var rart at have ham så tæt på mig.
Alligevel kom det helt bag på os, da vi pludselig kunne høre barne gråd. Jeg kan huske, at jeg fik øjenkontakt med Hr. Skov da vi hørte det og vores blikke holdt fast, indtil vi begge blev rørt over situationen. Lige om lidt skal vi møde vores søn første gang. Jeg tror egentlig først, at det var der, det gik op for os begge, at nu var vi blevet forældre og vores søn er kommet til verden.
Vi havde forinden takket ja til hud-mod-hud kejsersnit, som betyder at hvis kejsersnittet forløber sig efter planen, så ville vi se ham kort efter kejsersnittet og jeg ville få ham lagt på mit bryst.
Der gik mindre en 30 sek. til vi fik ham om på mit bryst. Det var noget af en overvældende følelse, at møde ham for første gang. Nu var vi en familie! Hele personalet var super søde og venlige og tog en masse billeder for os. Mindeværdige billeder. De allerførste billeder som en lille familie.

Imens blev jeg syet sammen – stadigvæk helt uden at mærke noget. Det var nok noget af det, der undrede mig mest under operationen. Jeg kunne ikke mærke noget som helst – udover at der var nogle der rykkede min krop af og til. Jeg var helt høj på oplevelsen, over at det hele bare forløb sig så fint og at det ikke tog ret lang tid. Virkelig en god oplevelse og jeg ville virkelig ikke have været den oplevelse foruden. <3

Kl. 13.34 blev vores baby født og 20 min. senere var vi oppe på barselsstuen igen. Vores baby blev målt til 2450 g og 48 cm. Altså til den lille side – men ikke noget alarmerende. Lad os bare sige, at vores lille baby er født sulten ;-)
Efter 6 timer kunne jeg mærke at bedøvelsen var forsvundet og jeg var så småt oppe på benene, dog kunne jeg først på dag 2 gå flere skridt uden hjælp. På dag 3 kunne jeg selv gå rundt på barselsgangen, trods en lidt for lav blodprocent og ømhed efter kejsersnittet.

Vi blev i alt 4 dage på sygehuset, grundet hans lave vægt og en mistanke om gulsot. Heldigvis kunne min brystmælk hjælpe mod gulsot og vores baby spiste godt, så det krævede blot et par dage, for at være sikre på hans og mit helbred. Jeg havde selv regnet med at vi ville tage hjem efter 2 dage. Men med hjælp til både mad, amning og mit eget helbred, så var det rart at vi blev de ekstra dage på sygehuset.

På trods af mit ønske om en naturlig fødsel, så er jeg taknemmelig for vores beslutning om kejsersnit. Jeg må ærlig indrømme, at jeg er super vild med oplevelsen, at jeg sagtens kunne gøre det hele igen. Hele forløbet har vist sig at være så positivt og personalet har været så professionelle og vi følte os virkelig i trygge hænder.
Trods en hedebølge som ramte Danmark de dage vi var indlagt på barselsstuen uden air condition, så var det alt i alt en helt perfekt oplevelse <3

Lille du, i 9 måneder har du ligget i min mave med hovedet oppe og numsen nede. Jeg har kunne mærke dit lille hoved helt tydeligt i toppen af maven og dine ben i højre side. Du lå så godt, at du på ingen måde ville vende dig. Du lå på dit helt egen og trygge måde.

Nu er du her og intet kunne være mere perfekt <3

 

GIV DEN NYBAGTE MOR ET BREAK – DO’S AND DON’TS

Ærlig talt, så er vi førstegangs mødre ret usikre efter vi lige har født. Vi er først og fremmest i en kæmpe lykkeboble, over at have fået vores nyfødte baby i armene efter 9 måneders ventetid. Vi er en zoombie, som lige skal vænne os til trætheden og at overskuddet vælter ind over os. Og så er vi altså SINDSYG bange for at gøre noget forkert. Specielt i den verden vi lever i lige nu, hvor mødre bliver dømt på ganske lidt.

Jeg siger ikke, at de 5 nedenstående punkter er sket for mig selv. Men jeg må da indrømme, at tankerne har strejfet mig og flere af emnerne er blevet diskuteret i veninde/mødre flokken og i mødregruppen. Og dette skal blot være en reminder til os alle med nybagte mødre i omgangskredsen og ikke være skæld ud ;-)

 

  • For guds skyld, lad endelig vær med at komme med 117 råd om hvordan hun skal lægge barnet til amning, skifte bleen, holde sutteflasken anderledes eller hvordan hun holder barnet (medmindre det er uhensigtsmæssigt) Hun er usikker nok i forvejen og nu er det trods alt hendes barn og hun ved bedst.
  • Lad vær med at dømme den nybagte mor, hvis hun har ønsket at snuppe alt den barsel hun kan få med sit lille barn. Og lad for guds skyld vær med at kalde det 1 års ferie!!
    Vi er alle forskellige. Nogle mødre har brug for at gemme deres barsel, andre har brug for at starte tidligere på arbejde og så er der os (inklusiv mig selv) der gerne vil bruge alt barslen. Ja, 1 år lyder af meget. Men hvis en mor har brug for at nyde sit barn i et helt år alene – skal hun så ikke have lov til det?
  • Lad vær med at kommentere på, om barnet mon kan dit eller dat. Børn er MEGET forskellige! Og om dit eget barn, så kunne holde hovedet efter 2 måneder, eller gå da det var 10 måneder – så gavner det sgu ikke rigtig den nybagte mor med den information :-)
  • Aldrig bed hende om at skifte tøj, hvis der er kommet lidt gylp eller savl på trøjen. Hun kan formentlig kun passe 2-3 af sine bluser og hvis hun alligevel skal tilbringe resten af dagen hjemme, så kan det jo i bund og grund være fuldstændig ligemeget.
  • Lad venligst vær med at trøste barnet, hvis barnet er grædefærdig. Når et nyfødt barn græder, så er det bedst at aflevere det tilbage til sin mor eller far. Tro ikke, at blot fordi du har en masse erfaring, at du på et split sekund kan trøste andres børn. Fair nok, at man prøver. Men barnet skriger højst sandsynligt efter sine forældre. Så spil ikke helt og tro du hjælper forældrene – for ærlig talt, vil de helst have barnet tilbage.

Kan I mon genkende nogle af punkterne? Og kan I evt. tilføje flere? Så snupper jeg dem og samler dem til endnu et blogindlæg :-)

STATUS PÅ FLYTNING, UDLAND OG BARN

Vi er nået godt ind i juni måned og flere af jer både her på bloggen og i min omgangskreds i den virkelig verden, er begyndt at spørge mere og mere ind til vores udlands eventyr. Jeg studser over det hver gang og skal lige finde ud af, hvad spørgsmålet rent faktisk går ud på.

VI SKAL IKKE FLYTTE TIL UDLANDET – det var jo en aprilsnar – som I også kan læse om HER. ;-)

Jeg ved jo godt, at det fuldt ud min egen skyld ;-) Jeg kunne bare have ladet vær med, at prøve at snyde jer. Mange af jer, fangede dog hurtigt, at det blot var en aprilsnar. Men som sidste år, så er der altså stadigvæk nogle af jer, som ikke har fundet ud af, at det var en aprilsnar at vi skulle flytte grundet Hr. Skovs arbejde ;-) ha ha..

Det samme skete for os sidste år. Jeg kom vist til at bilde jer lidt ind, at vores kære jordemoder havde taget fejl – I kan læse mere om historien HER. Faktis v født ;-) ha ha..

Og det gør mig bestemt ikke noget, at I spørger ind til det! Jeg er nu mere led ved tanken, om at jeg har holdt jer for nar så længe ;-)

Jeg kan fornemme at mange i min omgangskreds og ikke mindst hos jer følgere, som er gravide og venter barn her til juli. Det er så hyggeligt, når I skriver til mig, hvis I har ramt nogenlunde samme termin som jeg. Derfor pønser jeg også lidt på nogle blogindlæg, som måske kan “hjælpe” jer eller rådgive jer i den kommende tid :-)

 

 

5 GRUNDE TIL AT HR. SKOV SKAL FEJRES PÅ FARS DAG


Blogindlægget skal læses med en stor portion humor ;-)

Det er FARS DAG og det skal selvfølgelig ikke gå ubemærket hen.
Jeg har lavet pandekager til morgenmad, sørget for at sætte malertape på cykelrytterens værelse, så Hr. Skov kan male det senere, ladet ham sove længe,  jeg har givet ham lov til at arbejde i et par timer og så har jeg såmænd også koordineret med cykelrytteren, at han skal levere en ordentlig ble til når han kommer hjem igen ;-)

Meeeeeeen nu er det jo fars dag og selvom det jo egentlig burde være en selvfølge, at alle fædre skal fejres denne dag. Så har jeg tænkt over rollen som far. Nemlig Hr. Skovs rolle som far. Det er jo hans første fars dag og har han mon fortjent at blive fejret?

Lad os kigge nærmere på det.

  1. Han har hørt på Miss Hormonella i 9 måneder med op og nedture, da jeg var gravid. Eksempelvis da jeg havde lidt af en nedtur og en grædetur, som I kan læse mere om HER. Han kom hjem dagen efter med fine blomster til mig, for at gøre mig glad igen.
  2. Hans vilde energi overfor cykelrytteren, når han kommer træt hjem fra en lang arbejdsdag. Han formår altid lige at underholde og lege vildt, inden sengetid. Og så er smilet og grinet, han kan få frem i cykelrytteren. Det er SÅ skønt at se :-)
  3. Han er stortset “ligeglad” med hvordan jeg indretter babyværelse eller hvad jeg køber af tøj til cykelrytteren. Ja ja – det er altså også EN RET GOD EGENSKAB som far, når man er mor og gerne vil bestemme lidt ;-)
  4. Han lader cykelrytteren sove i hans seng, når han ikke er hjemme. Hmm ja okay, måske har han ikke ligefrem bestemt det eller har noget at sige, hvad angår putning-i-vores-seng-istedet-for-hans-egen. Det er sgu nok mere til min fordel og for at gøre det nemmere om natten ;-) Men HEY han har da ikke brokket sig endnu ;-)
  5. Han holder hovedet koldt, når jeg har en dårlig og hård dag. Hvis cykelrytteren har sovet helt elendigt og vi ringer sammen om formiddagen, hvor jeg forklarer hvilken dårlig dag det er. Og vi så ringer sammen om eftermiddagen og det hele er vendt 180 grader og vi har den bedste dag. Han burde være helt forvirret og rundtosset, men han trækker for det meste på skulderne og griner af/med mig :-)

Ej han er en god far og faktisk er jeg vildt glad for, at han vil være far til mit barn. Da jeg ikke kunne bevæge mig ret meget de første dage efter kejsersnittet, så var han en SUPER-FAR, som sørgede for mad til os alle 3, sørgede for at komme med skiftetøj til mig, stod op til cykelrytteren om natten på hospitalet, for at give mad og så havde vi nogle fantastiske 14 dags barsel!
Jeg kan godt lide kombinationen af os to, som er gemt i cykelrytteren. Og jeg bliver hver dag mindet om, hvor meget han ligner sin far :-)

Husk at forkæle jeres søde fædre derude <3